Tequila og Mezcal

Tequila:

Tequila er en klar eller lagret mexicansk brændevin lavet på blå agave kaktus. Tequila kan ifølge mexicansk lovgivning udelukkende fremstilles i områder omkring byen Tequila og i højlandet (Los Altos) i den vestlige mexicanske provins Jalisco.

Jordbunden i disse områder indeholder store mængder rød vulkansk aske, som er yderst rig på næringsstoffer og velegnet til dyrkning af blå agave kaktus. Tequila varierer i smag alt efter hvor kaktusserne har groet. Tequilaer fra lavlandet er mere krydrede og vegetabilske, hvorimod Tequilaer fra højlandet er mere elegante og frugtfyldte.

Tequila tappes enten ulagret, blanco, eller som lagret, reposado eller anejo. God tequila er altid fremstillet på 100% blå agave imodsætning til billige Tequilaer, de såkaldte Mixtos, som er en blanding af minimum 51% blå agave tequila tilsat billig industiel alkohol.

Mezcal:

Meczal, eller mescal, er en destilleret brændevin lavet på basis af Maguey-planten, som er en del af Agave plantefamilien. Ordet Mezcal kommer fra det indianske ord Nahuatl, som groft oversat betyder smeltet og hentyder til, at kaktus frugtens "hjerte" koges for at at omdanne plantens stivelse til fermenteret sukker.

Mezcal fremstilles i Oaxaca provinsen i det nordvestlige hjørne af Mexico. Mezcal lagres sjældent og nydes rent eller med lidt vand tilsat. I modsætning til Tequila har Mezcal en mere udtalt røget og pebret karakter. Prøv et glas Mezcal istedet for et en god røget whisky.

På trods af drikkens navne lighed, indeholder Mezcal ikke meskalin eller andre psykedeliske substanser.

}

<

MINE AFTALER

Rabatter, Bonusser eller Aftaler: