Frankrig

Ubetinget landet som gennem historien har været dygtigst til at fortælle omverden, at netop deres vine er de bedste og fornemste. Alene de tidlige vinlov Appellation d’Origine Controlée (AOC) fra 1935, en officiel oprindelsesgaranti, hvor de geografiske grænser, druevalg udbyttekrav og kvalitetskontrol blev standard. Dette betød at fransk vin blev endnu mere accepteret som lig med kvalitet i den store verden. Man stoler på INAO – Institut National des Appellations d’ Origine’s arbejde. ”Når en vin er AOC, er den god. ”

De franske vine er klassificeret i 3 kategorier, her har vi rangeret den fra dem fra bund til top:

    Vin de France – tidligere kendt som Vin de table, men ændret i 2009

Vin de table/Vin de France

  • Vin de table betyder bordvin på fransk. Denne vinkategori er Frankrigs laveste. Der er ingen regler for druetype eller oprindelse. På en Vin de France vin er det tilladt at oplyse druetype og årgang men ikke hvorfra i Frankrig vinen kommer.

    Vin de pays - efter 2009 erstattet af Indication Géographique Protégée (IGP)

Vin de pays/Indication Géographique Protégée (IGP)

  • Vin de pays betyder landvin på fransk. Kategorien er den næstlaveste franske. En Vin de pays/IGP skal bestå af druer fra et enkelt, afgrænset geografisk område. Vinen kan både være en jævn dagligvin, men betegnelsen kan også dække over større vine, der ikke vil indpasse sig under områdets appellationer.

    Appellation d'Origine Contrôlée (AOC) - siden 2009 Appellation d'Origine Protégée (AOP)

  • Øverste niveau i det landsdækkende (i modsætning til f.eks. de regionale Bordeaux-klassifikationer) klassifikationssystem i Frankrig. AOC må stadig gerne anføres på etiketten, men hvis vinen ikke kan godkendes som EU's AOP, må den heller ikke kalde sig AOC. Vi har til gode at se, i hvilken udstrækning franskmændene på deres etiketter vil lade deres gamle betegnelser erstatte af de nye EU-navne. I realiteten betyder det, at du får den officielle franske vinmyndigheders garanti for, at vinen kommer fra et nærmere afgrænset område, og at en række kvalitetskrav er blevet opfyldt.

I dag kan man få AOC vine helt ned til 20,- eller mindre – dog ikke hos os! Vi stiller også visse krav.

En anden væsentlig faktor som har gjort franske vine anerkendt, er de forskellige klassifikationer.

For ”ikke kendere” kan det være en vanskelig sag at håndtere. Mange føler sig sikret, hvis de står med en ”Grand Cru”, men sandheden er, at mange distrikter har en klassifikation. Den mest kendte og måske vigtigste er MEDOC KLASSIFIKATIONEN AF 1855, som i dag må siges at være lidt af et museumsstykke. Lavet i årene op til 1855 og præsenteret ved verdensudstillingen. Egentlig ikke for franskmændene. De havde faktisk allerede en ”uofficiel klassifikation” nemlig prisen på vinen. Hvis pris og kvalitet hang sammen, havde man en køber. Var vinen derimod for dyr eller dårlig, kom man bare ikke af med den.

Det var mest Bordeaux’ største marked – England, som havde brug for en rangorden for at finde hoved og hale på alle vinene.

Médoc’ Grand cru Classé fra 1855 var primært ønsket af englænderne, men senere blev den dog anerkendt og berømmet af såvel franskmændene selv som alle os andre. 62 slotte blev placeret i fem cru (klasser). I knap 150 år har man generelt anerkendt rangordenen, men der har væren mange tiltag for at få den ændret eller udvidet. Gennem så mange år er det sket en kolossal udvikling på alle områder.  Dels har hver ny generation haft indflydelse på udviklingen på både dyrkning, fremstilling og lagring, mange slotte har fået er nye ejere, for ikke at tale om hele den teknologiske udvikling, der på forskellige tider har vundet indpas på de enkelte slotte, har været med til at ændre type og kvalitet på mange vine. En vin der i 1855 blev placeret i 3. cru, kan udmærket have udviklet sig og burde i dag måske være i 2. cru, lige som en vin fra 5. cru måske skulle helt ud af klassifikationen.

Den væsentligste ændring skete i 1973 da Château Mouton Rothschild endelig blev fundet egnet som Premier Grand cru Classé – den højeste. Det var Baron Philip de Rothschilds næsten livslange kamp, der her blev belønnet. Han var dybt utilfreds med slottets placering i ”anden cru”, da han i 1920erne overtog slottet.

Det er på grund af alle disse facts, og mange flere, der gør at vi kalder 1855 klassifikationen et museumsstykke, selv om vi trods alt er enige i måske 75% af den.

MINE AFTALER

Rabatter, Bonusser eller Aftaler: