Les Prunelles Chardonnay Oaked
Beskrivelse
Collection Les Prunelles Chardonnay er en hvidvin på 100% chardonnay fra Languedoc i Sydfrankrig. Druerne kommer fra 40-år gamle stokke i Limoux og høstes om natten, hvor det er køligt, for at bevare friskheden. De afstilkes inden de presses og gæringen starter.
Du kan forvente stor frugt, fylde og et tydeligt præg af fransk eg. I dette tilfælde kommer egen ikke fra lagring på fade, men fra specielt toastede egetræsstykker. Inden egetræet kommer i kontakt med vinen, behandles det med en patenteret proces som kaldes ”ceramic toasting”, hvorved man meget nøje kan styre karamelliseringen af sukkerstoffer i træet, helt uden røgudvikling, så man undgår uønskede smagsstoffer. Det giver en vin med en let cremet sødme og lækre noter af hasselnød og vanilje.
Farve: Gylden.
Duft: Lækre noter af fersken, pære og ananas dominerer duften. Fra egen kommer et delikat touch af vanilje og hasselnød.
Smagsnoter: En fyldig vin med rund og venlig syre. Cremede noter af stenfrugt, honning og mandel. Lang, toasty eftersmag.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, fx til pighvar med brunet smør, eller kylling med jordskokker og svampe.
Specifikationer
Producent
Bruno Andreu kommer fra en lang række af vindyrkere i Frankrig. Selv har han mere end 20 års erfaring i faget og med håndelaget helt på plads besluttede at starte sit eget vinhus, så han kunne have fuld kontrol fra drue til flaske, og lade sin kreativitet få frit løb. Sammen med sin kone flyttede han til Domaine Les Prunelles – en gammel vinejendom lige i nærheden af Montpellier ved Middelhavet. Kælderen under slottet stammer fra 1610 og er akkurat stor nok til at huse lige knap 200 fade af Bruno Andreus bedste vine.
129,00 DKK
Andre har også set på
Les Prunelles Cabernet Sauvignon Oaked 2020
Spar 300,00 DKK 129,00 DKK v/ 1 stk.
79,00 DKK v/ 6 stk.
The Modern Monk Riesling Trocken ØKO
Spar 54,00 DKK Førpris 129,00 DKK
Ofte købt sammen med