Thy Whisky No 24 - 8 år
Beskrivelse
Vi har ventet i spænding på den første whisky fra Thy med en officiel ”age statement” – dvs. en whisky, hvor alderen stolt er deklareret på etiketten. Det er en kutyme vi især kender fra Skotland, men når man er et relativt nyt dansk destilleri, har man måske lyst til at have fokus på noget andet end alderen. En whisky på 4 år kan jo smage lige så godt, som en på 12! De fleste forbrugere er vant til at se høje tal på forsiden, og derfor venter nyere producenter nogle gange med at sætte alderen på.
Thy Whisky No. 24 er da også Thys ældste nogensinde – den indeholder mellem 8 og 10 år gammel whisky (det er den yngste bestanddel, der afgør alderen) lagret på bourbonfade. Det er samtidig den sidste aftapning i ”nummer-serien”, frigivet 2014-2024.
52,1% alkohol. 562 flasker i alt.
Farve: Guld.
Duft: Intense aromaer af tropisk frugt, vaniljestænger og bagt æble.
Smagsnoter: Karamel og vanilje-noter dominerer billedet i denne tætte og olierede whisky. Lang eftersmag.
Serveringsforslag: Nydes rent.
Specifikationer
Producent
På slægtsgården Gyrup i Thy laver man økologisk, dansk whisky med den perfekte kombination af nytænkning og tradition som ledestjerne. Thy Whisky startede produktionen i 2010, men gården stammer fra 1300-tallet og har nu været ejet af den samme familie i 8 generationer. De mange forskellige kornsorter (byg, rug, spelt mm.) som bruges til whiskyen, kommer fra gårdens egne marker og dermed har al whiskyen en tilknytning nærområdet, så man kan smage Thy i hver eneste tår. Det er ikke verdens nemmeste eller billigste måde at gøre tingene på, men hos Thy kommer smag og autenticitet i første række, og effektiviseringer sker ikke på bekostning af sjæl. Det kan vi virkelig godt li’.
999,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med